januar 20, 2011
Normalt prisafslag
Køkkensælgerne har den fordel, at de jo ikke laver andet og dermed ved, hvad de normalt vil give i prisafslag. Os andre som
måske kun køber køkken 1-2 gange i livet er nemme ofre, derfor:
hvad bør jeg kunne forvente i afslag på de vejledende priser på et køkken til ca. 80.000 kr. uden hårde hvidevarer i mellem kvalitet dvs. f.eks Svane, JKE el. Invita?
Jeg tænker, at dem som allerede har handlet kan hjælpe lidt her?
Jeg vil forvente en rabat mellem 15 og 20 procent. Lidt afhængig af mærket. Alternativt kan du prøve at handle hvidevarerne ind i tilbuddet. Her vil du kunne få hvidevarer med for ex 25.000 kr. Det koster de jo ikke forhandleren i indkøb. Så på den måde vil man kunne lave en handel, som alle vil være tilfreds med.
Tak for tippet – det lyder som en god idé. Nu har jeg så et
udgangspunkt for forhandlingerne.
Hvad ente du så med at få ud af forhandlinger ? og hos hvem ?
Mvh Hanne
Jeg skal ind og lukke en handel inden længe. Jeg har kigget på køkkener to steder, og håber at kunne bruge den enes pris til at presse den anden med, men det er svært at gennemskue, hvor meget, de egentlig er villige til at give sig jeg har fået en løsning på ca 130.000 alt inkl, og synes, der er mange ting, der godt kan være til forhandling – hvidevarerne kan man finde tilsvarende og en del billigere på nettet, ligesom man kan finde mange andre enkeltdele. Man betaler selvfølgelig ekstra for trygheden og totalløsningen, men omvendt er det så ikke købers marked i disse tider, og burde det ikke kunne hjælpe til at presse prisen endnu længere ned end 20% rabat?
Hej Torben
Jeg har et lille firma som hjælper private med at købe køkken/Bad i Tyskland, der er mange penge at spare, det er den samme garantiordning og reklamationsret som vi kender i Danmark, kvaliteten er i top så der er ikke noget at være bange for.
Hvis det er noget kan du skrive tilbage
god Weekendt
Hilsen Per
Ideal projekt
Kære PD,
vi er stadig nogle selvstændige køkkenbutikker tilbage i danmark (uanset kædeforhold), som skaber arbejdspladser samt betaler skat i lokalområdet…….vi bruger faktisk også dyre kvadratmeter til hvidevare hvor kunder kan røre, føle og teste dem, og det koster altså lidt mere end en www adresse…..
Hej.
Det er op til kunden selv hvor han vil købe hans køkken om det er i Danmark eller i Tyskland. Folk fra Danmark køre til Tyskland for at købe øl-sprut og slik Osv. Hvorfor?? Det er forbi de kan spare penge… Kunden som vil købe køkken samme med Ideal projekt kan også se røre og teste på kvaliteten på køkken/hvidevare og det koster ikke noget…..
God Weekend til dig.
Hilsen Per.
Ideal Projekt
Hej igen Per
Jeg forstår godt din indgangs vinkel med, at tilbyde din hjælp til kunder med at få nogle lækre køkkener til ‘billigere’ Priser. men det er en generel misforståelse, at eksempelvis vores produkt, som er fra tyskland, skulle være billigere ‘sønden’ grænsen. Vi køber vores skabe med de præcis samme vilkår som der tyske forhandlere, og jeg er faktuelt vidende om, at vores priser er fuldstændig identiske med de tyske. Det eneste der skiller os ad er momsen, og den er jeg ikke herre over, at du så formidler en kontakt til en tysk forhandler og glemmer, at sætte kunden ind i, at de faktisk skal have tingene til tyske priser, uden tysk moms. og derefter afregne den danske med ‘skattefar’, er vel, at formidle en ‘ikke lovlig’ handel over grænsen, og jeg er meget betænkelig over denne form for markedsføring på et forum som dette accepteres af admin.
Du kan eksempelvis ikke tage til Tyskland og købe en båd, til tysk moms hvis denne er helt ny (ved brugt køb er regelerne anderledes ). Det samme gælder faktisk køkkener med mindre man henter elementerne et ad gangen, over en længere periode. Jeg kan ikke i skrivende stund huske det nøjagtige beløb maks. man kan indføre som privat, og som erhvervsdrivende er det helt ulovligt, at købe varer i udlandet og vidersælge disse uden at have import papirende i orden, mht moms osv. og det gælder også inden for EU.
Jeg vil igen opfordre dig til, at købe tingene eller henvise din kunder til os, da det også er os der står for den så vigtige aftersales service der følger med et produkt i denne klasse.
Med venlig hilsen og fortsat god weekend til dig også herfra
Johan Joensen mDD, Partner
SieMatic-Bredgade
Bredgade 65
1260 København K
+45 72121001
http://www.siematic-bredgade.dk
Der indsneg sig en fejl i telefon nummeret:)
+ 45 72100113
Hej Johan
Jeg tror ikke jeg har fået dig gjort helt klart hvad det er mit formål er. Jeg køber ikke køkkener i Tyskland og paralleleksporterer det illegalt til DK.
Jeg har selv købt køkken i Tyskland, og var meget glad for det jeg fik leveret, derfor har jeg besluttet mig at hjælpe andre til at opnå samme succes.
Jeg har selvfølgelig afklaret med de danske told- og skattemyndigheder hvilke regler der er gældende, og jeg kan informere dig om at jeg på ingen måde understøtter lyssky aktiviteter, og er ked af, at du på både direkte og indirekte vis sætter tvivl ved min hæderlighed uden at have fuld information.
Jeg har ingen kunder, jeg modtager ikke betaling fra private som køber køkken i Tyskland via mine kontaktkanaler, og jeg ‘stjæler’ ikke kunder fra danske køkkenforhandlere, jeg udbreder budskabet om, at der findes attraktive alternativer, og hjælper kunder til netop at sikre at de får mest muligt for deres penge uden at komme på kant med loven eller blive tvunget til at skive under på urimelige købsaftaler.
Jeg tager gerne en snak over telefonen hvis der stadig er tvivl hos dig om hvad det er jeg foretager mig. Derudover håber jeg selvfølgelig alt det bedste for dig og din virksomhed, og jeg glæder mig over alle de muligheder både du og jeg kan tilbyde interesserede køkkenkøbere i Danmark.
Med venlig hilsen
Per Ideal Projekt
60707761
Per den ‘Hellige korsfarer’. Du glemmer at skrive hvad du selv får ud af denne handel syd for grænsen. For du får uden tvivl en masse retur kommision fra dine samarbejds partnere. En kommision som gør dig til et fordyrende mellemled.
Hej Per
Du forstår ikke hvor jeg vil hen:)
Du siger, som om det er faktum, at det er billiger at købe køkken i Tyskland.
Det er det nødvendigvis ikke!!!
Du siger at fordi du selv har købt køkken i Tyskland, at dette er i overenstemmelse med gældende lovgivning.
Det vil jeg sætte stor tvivl ved, i henhold til tidligere indlæg!!!
Jeg har selv set et par stykker af de såkaldte billiger tilbud fra Tyskland og Sverige, og kan oplyse dig, at de aldrig har været billiger end vores pris. Derfor undrer det mig, at du kan konstatere, at du har fat i noget, og at du ved hjælp af gratis rådgivning gør dem du kender en tjeneste ved, at henvise dem til en butik/leverandør uden for DK.
Nu kan jeg ikke sige om du nogen sinde har haft en SieMatic kunde i din lille hobby- beskæftigelse. ( du profiterer jo ikke på det ).
Mvh Johan Joensen, SieMatic-bredgade.
Hej Per & John
Denne tråd var et spørgsmål om hvor meget man kan spare / presse en forhandler i pris. Det var IKKE et spørgsmål om man handler nord eller syd for den danske grænse.
Hvis det er så vigtigt for jer og for at fremme Jeres interresser, så start lige en selvstændig tråd om det!!!
Tilbage til spørgsmålet: hvis man laver et køb som er en totalløsning, bør forhandler samlet kunne give 15 – 20 % rabat, taget tiderne i betragtning. Og min. 40% hvis I handler ved Vordingborg Køkkenet. (nåhh ja, det giver de altid)
W
Nu var det jo ikke for at stjæle din tråd og jeg beklager at have gjort det, jeg kan som sælger af køkkener godt forstå dit spørgsmål, men vil svare med et modspørgsmål: ‘ er det rabatten eller produktet du køber’? Jeg er af den opfattelse, at man skal se på hvad man får for sine penge og ikke om men har fået en høj rabat på eks. 40%. som du selv skriver, er der jo nogen der konsekvent giver en rabat, det tyder på, at der er noget i vejen med deres udgangs punkt for tilbudsgivningen.
Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at der fra kunders side er en fejlagtig opfattelse af, at vi i køkken foretningerne sagtens kan give min. 20% i rabat og stadig tjene styrtende med penge på ordren, men det er jo vores egen skyld når der bliver slåsset mere på pris, fremfor kompetence og produkt.
Fortsat god jagt
Johan Joensen, SieMatic-Bredgade
Jeg er typen, der kan have svært ved at bede om en lavere pris, men det kan altså betale sig ved så store handler, især hvis man forbereder sig grundigt. Jeg fik et samlet afslag på ca. 18% efter lange forhandlinger, hvor sælger startede v. ca. 10%. Blandt kriterierne er naturligvis størrelsen af handlen, men jeg fandt det hjælpsomt under forhandlingen at
1) holde hovedet koldt, og sige til, når jeg ikke kunne følge med i udregningerne. Det bliver meget komplekst i forhold til hvordan man udregner rabat på de forskellige produkter og ydelser – jeg prøvede at insistere på at vi talte om en samlet rabat minus håndværkere.
2) henvise til priser fra nettet ifht forskellige produkter – hvidevarerne findes langt billigere på nettet, og det kan bruges til at presse prisen, selvom man godt ved man foretrækker den samlede løsning
3) henvise til ”hear say” om at man godt kan få en god rabat (jeg sagde jeg havde læst på nettet om over 20%)
4) henvise til at man godt ved, man betaler lidt ekstra for en samlet ydelse, men at de omvendt også laver en stor handel
5) holde hovedet koldt. Du får en masse historier om sælgerens syge moster og hans chef der bliver sur. Bare husk at der sidder en mand foran dig, der rigtig gerne vil sælge dig et køkken.
6) Pas på med at vise for meget interesse for tilbuddet. Det er næsten det vigtigste råd, men også det sværeste at efterleve.
7) Få evt lavet et tilbud fra et konkurrerende firma og lad være med at fortælle prisen på tilbuddet – husk at tjekke at de ikke er ejet af samme koncern.
8) Forbered dig hjemmefra. Jeg brugte nogle timer inden den endelige forhandling på at gennemgå tilbuddet side for side, regne en masse ting efter (før efter moms og diverse rabatter osv osv).
9) Lad være med at skrive under hvis du er i tvivl eller usikker. Jeg brugte en livline og ringede til en ven, så jeg lige kunne få vendt, at det var det rigtige. Sælgeren er meget interesseret i en hurtig underskrift. Tag tilbuddet med hjem, se på det igen, hvis du er det mindste i tvivl. Hvis han skal ha din underskrift lige nu, skal han så ikke give noget ekstra? F.eks opgradere til den lidt mere lækre vandhane?
Rådene kan bruges afhængig af den situation man nu står i og det selskab man ender med – det var mine erfaringer, håber der er noget, der kan bruges. Og håber der ikke sidder for mange professionelle køkkenfolk derude og græmmer sig – for i arbejder jo forskelligt i forskellige firmaer – men som min sælger sagde: ‘sådan er spillet’. Og det er det det er – så må man jo få så meget ud af det man kan. Held og lykke.
Vh Torben