Børn elsker at være ude og lege, og en baghave er helt ideel til det formål. Mange baghaver er dog enten én stor græsplæne eller fyldt med pynteblomster og –buske, hvilket ikke indbyder til leg. Selvom børn er kreative, skal du måske hjælpe dem lidt på vej. Hvis du har børn, eller der er børn i din nære familie, kan det derfor være en god idé at indrette din have, så den er spændende og børnevenlig.

Gør baghaven til en legeplads

Alt med måde, naturligvis, men invester i nogle store legeredskaber, så børnene rigtigt kan boltre sig i haven. En børnevenlig have kan nemlig sagtens kombineres med en pæn have.

  • En trampolin kan bruges til mange forskellige lege, og man kan bruge den alene eller sammen med andre. Tilmed er børnene også aktive og får dyrket motion, når de bruger trampolinen. Der findes mange forskellige trampoliner og mange forskellige størrelser, men hvorfor ikke købe den bedste trampolin i test. Så er du sikker på, at den er af høj kvalitet.
  • Byg et legehus. Man kan meget nemt bygge et legehus i sin have. Du kan vælge helt selv at designe det, eller du kan købe et færdigt legehusdesign, som du kun skal sætte op. Den helt lette løsning er at købe et færdigbygget legehus og få det leveret.
  • Du kan også sætte et gyngestativ op. Det gode ved et gyngestativ er, at det er utrolig alsidigt. Du kan sætte forskellige gynger op, men også en trapez eller nogle gymnastikringe.

Køb sjove udendørs spil

Hvis du ikke har plads til en trampolin, et legehus osv., kan du i stedet købe nogle spil eller noget udendørs legetøj.

Det er altid et hit at have nogle bolde liggende og gerne nogle forskellige af slagsen. Lav en kurv fyldt med fodbolde, plastikbolde, basketbolde, tennisbolde, skumgummibolde og lignende, så børnene har forskellige valgmuligheder.

Hvis du har et par træer i haven, kan du også drage nytte af dem. Du kan enten hænge en hængekøje op mellem to træer eller hænge en gynge fra en tyk gren. Selvom det ikke er meget, vil det give børn rig mulighed for sjov og leg.

Du kan også lave en aktivitetskasse, som indeholder sjippetov, udendørskridt til at tegne med, badminton ketsjere, frisbees osv.

En tredje mulighed er at købe en stangtennisstand. Den kræver ikke meget plads og kan give børnene massevis af sjov.