februar 24, 2008
Bordplade i Burma teak
Jeg har altid været helt vild med teak træ. Det stammer helt tilbage, fra dengang jeg var i lære som tømrer og en sjælden gang fik lov at arbejde med denne fantastiske træsort. Nu kunne jeg godt brughe et tip, til hvem der kan levere en køkkenbordplade i ægte Burma teak?. Har spurgt rundt omkring og har desværre kun fundet Plantage teak, som slet ikke har den samme glød som Burma teaken. Hjælp mig tak!
Den eneste bordpladefabrik jeg kender, der har ægte Burma teak, er Mølballe Træindustri. De laver så til gengæld nogle fantastiske bordplader. Så det er bestemt værd at gå til en af de forhandlere, der sælger Mølballes produkter, for at høre lidt om kvalitet og priser.
Om man kan få et mindre snedkeri til at lave en bordplade i Burma teak, afhænger nok mest af om det er til at skaffe. Det er jo nok ikke verdens letteste sag, med den ballade der er fra tid til anden omkring styret i Burma.
Personligt ville jeg aldrig have moral til at købe en bordplade af træ, som kommer fra Burma. Bare tanken om at jeg derved er med til at støtte dette frygtelige regime, giver mig en dårlig smag i munden. Selvom bordpladen så var nok så flot.
Farven bestemmes af olieindholdet, og det naturlige olieindhold bestemmes af nedbøren, så de grålige gror tørt og de røde vådt. Nedbøren er uafhængig af om træet gror naturligt eller vildt. I Burma er der mange klimatyper, fra salt-ørken til regnskov. Men før i tiden så var Burma teak vellaget. Da det tog så mange år fra træet blev udvist i skoven indtil at det blev savet til bordplader. Jeg vil gætte på at hvis du giver et grim grå teak bord den bedste teakolie, så får det straks den rette glød.