februar 18, 2013
Miele vaskemaskine
Hej Alle.
Min gamle vaskemaskine er desværre brudt sammen her i weekenden og jeg er nu på udkig efter en ny. Jeg er lidt på bar bund med det her! Den vaskemaskine jeg havde stod i lejligheden da jeg købte den, og har aldrig købt en vaskemaskine før. Jeg har dog kun hørt godt om Miele og har læst testen af deres testvinder W5825. Er der nogen som har nogle erfaringer med Miele vaskemaskiner? – Er de så godt som folk siger, eller betaler man bare for navnet? Jeg har set på nogle forskellige her
Miele vaskemaskine
Modtager gerne gode råd og evt. forslag til hvor jeg skal købe den?
/Esben
Jeg har haft den ære at besøge Mieles fabrik for vaskemaskiner i Tyskland for nogle år siden. Det var imponerende at se produktionen af disse kvalitetsprodukter.
Efter den tur købte jeg selv en Miele. Det har vi aldrig fortrudt. Så ja Miele er dyrere men de er det hele værd.
Hører tit om kunder som har fået anbefalet det ene eller det andet mærke i hvidevareforretninger. Til det kan jeg kun sige, at det mange gange er det mærke som butikken tjener mest på som anbefales. Kunderne får med andre ord ikke en uvildig rådgivning.
Har selv en Miele vaskemaskine med 5 år på bagen. Den var ikke billig… Men den har aldrig fejlet det mindste, har vasket hver anden dag i 5 år, ryster ikke når den centrifugerer, vasker rent hver eneste gang. Til sammenligning havde vi en AEG-maskine tidligere. Heller ikke den billigste, men til gengæld ikke et imponerende bekendtskab. Alle de fine ord der stod trykt i brochuren om denne maskine gjorde at vi vurderede den som et bedre køb end en Miele. Vi havde AEG maskinen i 4 år. Den blev repareret to gange, flere af de funktioner den var født med virkede ikke, grebet til lågen knækkede af, flere gange nægtede den pure at starte, tidsindikatoren virkede heller ikke som den skulle – og den maskine havde vi inden vi fik børn, hvorfor den ikke kørte nær så meget som den Miele vi har nu gør.
Jeg skal ikke påstå at alle AEG maskiner er af den her kvalitet – men vores Miele er dæleme en anden oplevelse. Køb du trygt sådan en. Men køb nu ikke den ‘ringeste’ af Miele-maskinerne – det kan godt betale sig at give lidt ekstra.
Hej Begge.
Tusinde tak for svar. Jeg tror jeg vil gå uden om butikkernes vejledning og lytte til jer og gå efter den Miele jeg i første omgang har udset mig. Tak for hjælpen.
/Esben
Køb MIELE. Vi har en vaskemaskine og en tørretumbler fra MIELLE. De har kørt problemfrit i nu 10 år. Vi har tre børn, så de har haft masser at lave.