Terrazzo- og betonbordplader er i princippet opbygget på samme måde. De kræver derfor den samme rengøring og vedligeholdelse og besidder ligeledes stort set de samme egenskaber. Terrazzo er dog mere ridsefast end beton, da terrazzo i modsætning til beton indeholder stenskærver i slidlaget, hvilket gør overfladen sværere at ridse. Betonbordpladen kræver en større indsats mht. rengøring og vedligeholdelse end terrazzobordpladen, da pletter og ridser tydeligt vil kunne ses, da beton, i modsætning til terrazzo, er ensfarvet.

Begge materialer er meget modstandsdygtige over for varme. Men ekstremt varme gryder og pander kan skade overfladen, så der bør altid anvendes bordskånere. Den cement som binder pladerne sammen er et forholdsvis sugende materiale, så det er uhyre vigtigt at sørge for at mætte pladerne både inden brug og løbende. Selvom pladen er mættet, er det stadig vigtigt at pladerne ikke udsættes for stærkt farvende væsker som rødvin, rødbedesaft og lignende. Er uheldet først ude og disse væsker trænger ned i bordpladen, er det stort set umuligt at gøre noget ved. Cement er ikke syrefast, så generelt skal man udvise forsigtighed med syreholdige produkter som bruges i madlavningen og helt undgå syreholdige rengøringsmidler og kalkfjerner. Af eksempler på syreholdige produkter kan nævnes citroner og løg, men også saltholdige væsker som kartoffelvand kan have en skadelig effekt på bordpladen. Ved korrekt efterbehandling og vedligeholdelse reduceres påvirkningen af disse produkter væsentligt, så det er altså uhyre vigtig at holde pladen mættet præcis som en træbordplade.

Bordpladen er altid forstærket med et stålnet i hele bordpladen, hvilket gør produktet mere modtageligt overfor slag og stød. Forkanterne er dog stadig udsatte, så disse skal helst ikke udsættes for hårde slag eller stød.

Der vil i mange tilfælde forekomme små revner i overfladen, som skyldes at produktet svinder under hærdning. En terrazzo- eller betonbordplade er faktisk først fuldt hærdet efter 2-3 måneder. Det vil især være omkring kogeplade og vask at disse svindrevner vil opstå, da pladerne her er svære at understøtte, og materialet derved har mulighed for at synke en lille smule under hærdningen. Man kan dog undgå alt for store revner ved at understøtte med f.eks en metalprofil i både vaskeskabet og skabet under kogepladen. Sådanne metalprofiler kan købes der hvor man køber sin bordplade eller laves af en lokal smed.

Den daglige rengøring bør foretages med lunkent vand. Undgå brugen af sulfo og andre affedtende rengøringsmidler, da disse fjerner det fedtlag som er med til at holde pladen mæt. Derfor vil brugen af sådanne midler betyde at pladen skal efterbehandles oftere. Der kan anvendes brun sæbe og sæbespåner til rengøringen, hvis pladen er meget beskidt.

Bordpladen er som regel grundbehandlet fra fabrikken. Inden pladen tages i brug skal den mættes grundigt med det medfølgende plejemiddel. Brun sæbe eller en kraftig sæbespåne opløsning kan også anvendes. Denne proces gentages flere gange, indtil overfladen er mættet. I det første halve år skal bordpladen efterbehandles cirka en gang om måneden. Herefter efterbehandles efter behov, dog mindst 2 gange om året.

Da man ikke må bruge kalkfjerner, skal kalk fjernes med vandslibepapir som sædvanligvis følger med bordpladen.