De største køkkentrends i 2019
Alle hjem har et køkken, og for mange familier er køkkenet samlingsstedet og hjertet i hjemmet. Det er her, alle samles og for mange familier foregår det meste samvær i køkken og stue. Derfor er det også altafgørende, at køkkenet er pænt og vedligeholdt, så alle får lyst til at opholde sig der. Skal du udskifte elementer i dit køkken, eller søger du blot inspiration til mindre ændringer i hjemmet, bør du læse med her, når vi præsenterer dig for de største køkkentrends i 2019.
Gyldne greb
Messing er meget in lige nu, og ønsker du at være med på moden, skal du bytte dit gamle armatur ved vasken og dine greb på skabe og skuffer ud med messing. Det guld-lignende materiale giver dit køkken et lækkert luksuriøst look, og selvom det kan virke som en meget lille ændring, gør det en stor forskel for det samlede udtryk i dit køkken.
Mørke materialer
De seneste mange år har det hvide look været særdeles populært i de danske hjem, og det er da også et tidsløst look, der aldrig rigtig går af mode. Men et helt hvidt hjem kan også hurtigt blive upersonligt og kedeligt, og ønsker du at følge tidens trends, bør du inkorporere flere mørke materialer i dit køkken, eksempelvis i form af mørke vægge, skabslåger og bordplade. Det er især farver som mørkegrå, flaskegrøn, støvet natteblå og mørkebrunt træ, der hitter lige nu.
Pragtfuldt planteliv
Grønne planter er et must-have til hjemmet lige nu, og ønsker du, at dit køkken skal være helt up to date, skal du ud og investere i forskellige indendørsplanter. Det kan både være velduftende krydreurter eller dekorative pynteplanter, så længe de er grønne, er de moderne. Foruden at se flotte ud, renser planterne desuden også luften i dit hjem, og på den måde bidrager de til et bedre indeklima.
Har du lyst til at se flere spændende boliger med særpræget arkitektur, kan læse mere her.
Seneste kommentarer